Screen Glasses: HERE

Det er torsdag aften. Jeg har lige taget mig et dejligt varmt bad, og sidder nu med en rigtig dejlig følelse i form af GOD samvittighed. Jeg er nemlig startet på 'eksamenslæsningen'. Mine eksaminer ligger først i juni måned, men jeg tilstræber altid at starte ca. 2 måneder før mine eksaminer, hvor den sidste måned typisk vil indebære intensiv læsning. Jeg startede jo desværre lidt for sent på sidste semesters eksaminer, så nu vil jeg gøre mig selv den tjeneste, at starte i god tid. Jeg tænker tilmed at skrive ét indlæg om ugen omhandlende min eksamenslæsning,
både for at motivere mig selv, men samtidig for evt. at motivere nogle af jer fantastiske læsere. Tanken er, at jeg sætter mig nogle realistiske mål for den kommende uges læsning - på en eller anden kreativ måde. Måske endda med noget hjælp fra jer. Når ugen så er gået, så opsummerer jegher på bloggen. Hvordan gik det? Måtte jeg skære ned på nogle andre 'sjove' ting, for at nå mit mål? Eller nåede jeg det hele? Hvad gjorde jeg for at nå mine mål? - Det kunne være eksempler på 'problemstillinger, som ville være relevante at besvare i et indlæg. Derudover tænker jeg, at dette indlæg samtidig skal være et 'forum' for alle mine læsere som er studerende/kommende studerende, hvor man kan dele sine egne gode/dårlige studie-erfaringer, og samtidig hjælpe og motivere hinanden. Mens andre deler deres 'kom i form' indlæg - Så deler jeg mine 'Bliv klar til eksamen' indlæg, i samarbejde med jer! Jeg synes virkelig, at det lyder som en god idé, men det kræver først og fremmest, at I er aktive i kommentarfeltet, for at jeg ikke skal 'gå død' i ideen.

Mine mål for næste uge:
I dag formåede jeg at læse 2 artikler, som er pensum til eksamen. Jeg tog korte noter, mens jeg læste artiklerne, og i morgen skal jeg mødes med Rez, for at gennemgå artiklerne. Mit mål for næste uge er at læse 4 artikler, og at have gennemgået alle fire artikler med en anden. Det sætter sig nemlig bedst fast, hvis man gennemgår læsestoffet med en læsemakker efterfølgende. Nu må vi se, om dette mål er 'for svært' at opnå, eller om jeg skal 'øge pensum' næste uge igen. Spændende, spændende!! Det hele bliver besvaret i næste 'Bliv klar til eksamen'-indlæg.

Inden I forlader bloggen, så vil jeg lige høre jer; Er I gået igang med jeres eksamenslæsning? Har I en god studieteknik, som I kunne tænke jer at dele under kommentarfeltet, så andre kan læse med? Måske endda nogle skræmmehistorier, som kan motivere andre læsere til at begynde læsningen NU!?? :D Lad os prøve at få det her til at virke. Det kunne være lidt sjovt, hvis vi rent faktisk inspirerede og motiverede hinanden. Jeg glæder mig til at høre fra jer, og meld meget gerne tilbage, om I synes godt om denne idé, eller om den er totalt langt ude. Haha. Vi blogges <3

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments