Fur coat: Day birger et mikkelsen
Godaften piger. Det er nogle dage siden at ovenstående billeder blev taget, men jeg har glemt at dele dem med jer her på bloggen. Jeg er iført min nye jakke fra Day birger et mikkelsen, som jeg faktisk var meget skeptisk omkring i starten. Jeg går jo ikke rigtigt med farver?! Alligevel valgte jeg at beholde jakken, da jeg fik prøvet den hjemme foran spejlet og set, at det faktisk fungerede meget godt. Så længe jeg bare kørte resten af outfittet sort og piftede jakken op med nogle accessories. Jeg ved ikke hvorfor, at farver altid har ''skræmt'' mig. Måske er det fordi, sorry to say, at jeg ofte har set nogle mislykkede forsøg på at mikse blå, grøn og gul i et outfit, haha.. Og så har jeg da bare lige konstateret, at 'farver - DÉT er i hvert fald ikke'. Anyway.. Jeg tog chancen i sidste uge, og det er virkelig længe siden, at jeg har modtaget SÅ mange komplimenter på en dag. (Får jeg det til at lyde som om, at jeg får komplimenter hver dag? GRINE-GRÆDE SMILEY - Det gør jeg altså ikke!) - I hvert fald så betyder komplimenter virkelig meget, især når man ikke selv søger dem. Jeg har tit spurgt andre, hvad de nu synes om mine nye sko/jakker/kjoler what so ever, men uopfordrede/spontane komplimenter er altså dem, der virkelig tæller! Jeg blev stoppet op i en bager tidlig morgen klokken 07:30 uden make up og morgenhår af en medarbejder, som altså ville vide, hvor min jakke var fra, og da jeg forlod bageren med en croissant i hånden, følte jeg mig pludselig mega stilet i min nye gule (nogen mener at den er grøn?!) jakke. Haha! Thanks girl!! Dagen før, var jeg pimpet op, som I ser på ovenstående billeder, og der var jakken især populær hos flere. En ældre dame var især HELT vild med den, da hun kom hen til mig på ovenstående café for at spørge ind til min jakke. De her komplimenter har virkelig åbnet øjnene op for mig. Jeg er faktisk virkelig glad for min nye jakke nu, også selvom at jeg i starten troede, at det var et 'fejlkøb'. Den er så dejlig varm, og samtidig iøjenfaldende på den positive måde. Tak til de mennesker der har smidt et kompliment min vej. Vi mennesker bør være bedre til at komplimentere hinanden på gaderne, når vi ser noget, vi kan lide, for det gør altså en kæmpe forskel! Fortsat god aften til jer derude. <3

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments